fredag den 31. august 2012

Name It softshell

Min kusines søn havde glemt sin Name It softshell jakke hos os i sommerferien, og nu er jeg blevet tændt på, at banditten også skal have en. Jeg har jo tidligere kredset omkring emnet softshell, uden helt at kunne se fidusen. Men i takt med at ungerne bliver større, går i skole og måske kun er ude i kortere perioder, så tror jeg behovet vokser for, at de har én jakke, der kan tåle lidt af det hele. Især en byge. For selvom man forestiller sig, at mors dreng afbryder en fodboldkamp i gården for at rende op og skifte til fuldt regnsæt, så ved man jo godt, at det er højst usandsynligt.
Og flere gode argumenter modtages med kyshånd. Jeg er nemlig ved at overbevise mig selv om, at den udgift er helt uundgåelig og aldeles nødvendig:-) I virkeligheden har banditten en fin vindjakke fra Danefæ, men jeg er rigtig træt af, at den både er fyldt med malerpletter og har fået et ordentligt hak i stoffet. Den er bare ikke pæn mere. Softshell-jakken fra Name It koster 280 kr. - helt ærligt, hvad venter jeg på, must go buy!!:-)

onsdag den 29. august 2012

Mini Rodini AW 2012

Så er der billeder fra Mini Rodinis AW12 kollektion. Nu er jeg spændt på, om det går mig som med de tidligere kollektioner, hvor jeg først melder pas på det hele og derefter ender med at ønske mig alt. Hvad synes I andre?
Umiddelbart synes jeg, at deres prints er for lidt stilistiske og alt for rodede. Jeg ved ikke, om det er den svenske version af retro-moden, der går den vej. Deres bukser er dog stadig fede (gider dog ikke stjerner, been there done that with Molo), og deres store panda med hat kan jeg også godt lide - så den sidste sæson som t-shirt, stylet lidt råt til en halvstor dreng. Og hele det sort/blå sæt kunne vel også godt være noget - især de blanke støvler.
Men ellers et stort og højlydt Hmmm... fra mig.









tirsdag den 28. august 2012

Nyt Norlie-koncept


Fra i morgen åbner Norlies nye webshop, og mærkets nye handelskoncept kan for alvor stå sin prøve. Norlie meldte ud for flere måneder siden, at de (også) vil gå over til homeshopping konceptet med dertil hørende egen webshop. Lidt opsigtsvækkende - i mine øjne - har de varslet, at de samtidig vil sænke priserne med 40% uden at gå på kompromis med kvaliteten. Se det bliver spændende, om det kan holde!
Jeg har selvfølgelig fluks kigget nogle af de nye styles fra vinterkollektionen ud, og priserne er ganske rigtigt til at være med på. Fx. kan man få sættet på billedet til 319 kr. for cardiganen, 139 kr. for t-shirten, 199 kr. for nederdelen og 99 kr. for strømpebukserne.

Jeg har vist kun handlet Norlie på lagersalg, så jeg er ikke helt skarp i de gamle priser, men niveauet var i hvert fald væsentligt højere. Så det skal nok passe med de 40%.
Hvis de så virkelig kan holde kvaliteten, tror jeg det kan blive en kæmpe succes, for de laver nogle skønne ting med den helt rette blanding af fornem elegance og anvendelighed.

mandag den 20. august 2012

Back to school - i jakke og pels!

  

 Jeg ved ikke hvordan jeres børn så ud ved skolestart i sidste uge, men vi valgte at gemme pelsen væk indtil videre:-)
Ikke desto mindre kan jeg godt lide tendenserne i de mange "back to school" temaer, man ser rundt omkring. Stilfuldt, selvom det er farverigt. Kostskole-agtigt, men alligevel lidt vovet. Her har jeg taget et hurtigt mobil-billede af Hennes & Mauritz' udstillingsvindue i Amager Centeret, som jeg syntes var ret appetitligt sat op.
Nedenfor har jeg fundet priser på nogle personlige favoritter, men man kan finde hele H&M's Back to School kollektion her.
179 kr.
99 kr.
129 kr.
 49, 95 kr.
79,95 kr.



lørdag den 11. august 2012

DIY neon



Det lykkdes mig aldrig at finde en hættetrøje, jeg selv kunne sætte et par neonfarvede snører i, som jeg forestillede mig i indlægget her. I stedet overgik konceptet til at par bløde baggy shorts fra Gro, der på mystisk vist mistede det originale bånd i livet. Det neon-grønne snørrebånd, der passer perfekt i længden er købt for sølle 10 kr. for to par på udsalg i H&M. Jeg synes faktisk, at båndet giver shortsene lige det ekstra pift, de manglede, så fiffet er hermed givet videre...:-)

lørdag den 4. august 2012

De sidste udsalgsrester


Vores sommerferie går på hæld, og det samme har udsalget gjort længe. Jeg købte stort ind i starten, men der var især een enkelt ting, som så ud til at gå min næse fordi, nemlig det super fine isvaffel-print fra Soft Gallery, som jeg havde forset mig på for måneder siden. Men så skete der noget, som jeg ikke havde troet muligt: den kræsne frøken kom selv og bad om at få et par shorts. Det skal man ikke sige to gange, når man har nægtet at iføre sig noget med ben i, siden man var to! Og så var jeg heldig at finde netop isvaffel-shorts hos www.lillefigaro.dk til halv pris.
Bukserne fra Popupshop er til banditten og røg med som en af den slags bonusting, man køber, når nu man alligevel skal betale for fragten. Ikke desto mindre glæder jeg mig til begge dele, som forhåbentlig lander i næste uge. Og derefter skal der kigges på efterårstøj!:-)