Der er vist ikke en eneste blog eller facebook-profil, der ikke rummer en klage over det dårlige sommervejr i disse dage. Jeg er heller ikke selv synderligt imponeret, men når det er sagt, så havde vi da noget nær det perfekte vejr til Sankt Hans aften, og det er da altid noget!
Vores Sankt Hans begyndte med en togtur til Nordsjælland, hvor vi var inviteret til spisning og bål på stranden - samt ikke mindst nus af fire stk. overnuttede kattekillinger. Det er lykken - og tilmed en fuldtidsbeskæftigelse - for en frøken på seks år.
Og hey, alt i alt var der da det hele til en midsommerstemning: en lys sommeraften, friske skovjordbær, en håndpyntet kage, våde bukseben og bare tæer i nye smukke sandaler. Og så en heks, der så ud som om, hun havde en fest og slet ikke var klar over, at hun var et barbarisk element i en ellers smuk tradition!
Banditten var i: T-shirt fra Louie Louis // Jeans fra Hummel // Sko fra Converse // Trøje fra Desigual
Ingen kommentarer:
Send en kommentar