torsdag den 24. januar 2013

Forårsfristelser fra Finger in the Nose

Er I stadig ved at ribbe de sidste udsalgsrester - eller venter I allerede på varmere vinde? Personligt er jeg stadig på udgik efter de uldne sweatre og de gode tykke sokker. Men jeg kan da godt drømme lidt om forår - og om det skønne lette tøj, vi skal have på. Jeg har valgt et par billeder ud fra franske Finger in the Nose's SS13 kollektion. Det var dem, der lavede nogle af de flotteste foto-print af vilde dyr sidste sommer. I år står den, som I kan se, blandt andet på etnisk mønster Indian style og afslappet chino-stil til både drenge og piger. Jeg er ikke lige vild med alle farvekombinationerne, men kan godt lide at der er lidt knald på.
Finger in the Nose forhandles ikke så mange steder i DK, men www.ankerliving.dk og www.prinsesserogpirater.dk har lidt, og Illum i København fører det også. De nye forårsting er dog ikke landet endnu.


2 kommentarer:

  1. Super fedt børnetøj Glæder mig til at se Finger in the Nose forårs kollektion.

    SvarSlet
  2. Ja jeg har heller ikke set den in real life endnu. I det hele taget bliver det skønt med lidt lunt forårsvejr:-)

    SvarSlet