mandag den 30. juli 2012

Kom nu, Milk!




Sommeren brager ned over os, og heldigvis er der en hel uge tilbage for vores vedkommende. Så tiden er egentlig ikke til brok:-) Men da jeg nu tidligere har talt så varmt for Milk Copenhagen, så synes jeg, at et enkelt lille surt opstød må have lov at passere. Begge stropperne på den  blomstrede top fra årets kollektion gik nemlig løs, allerede første gang den var i brug. Og efterfølgende røg en stor del af syningen i den ellers super søde sommerkjole. En anden kjole har mistet nogle pailletter, men ok pailetter er sarte. Og måske har vi bare været rigtig uheldige og fået fat i tre mandagsmodeller. Men alligevel så får jeg trang til at komme med et opråb til det ellers fine mærke: kom nu Milk, begynd ikke at gå på kompromis med kvaliteten!

mandag den 23. juli 2012

Sneak Peek Iglo AW 2012






Islandske Iglo er snart klar med en efterårs- og vinterkollektion, og jeg har valgt nogle billeder ud. Som man måske kan fornemme, er jeg vild med deres sløjfe-print, som er en genganger fra sommerkollektionen, bare i en anden farve. Den kjole, som jeg drømte om allerede i de helt mørke vintertimer inden Jul, endte med at blive sådan en, jeg gik og sukkede efter rigtig længe, indtil jeg endelig hapsede den på udsalg for et par uger siden. Hvad man ikke kan se på billedet er, at den også har en bort forneden med blå sløjfer.
Desværre kan jeg ikke give nogen links til online forhandlere i DK, da jeg ikke har fundet nogen, udover ByStroom, der fører lidt af babytøjet. Magasin har haft noget af sommerkollektionen, men det forsvandt hurtigt fra hylderne. Kjolen købte jeg i Din Babushka på Islands Brygge på Amager i København, hvor der var et pænt udvalg. Dejligt med en butik, der tør være lidt fremme i skoene og prøve nogle af de mindre kendte mærker af!

fredag den 20. juli 2012

Pink neon summer!


Termometeret siger ganske vist kun 15 grader, men derfor kan man jo godt gå efter Copacabana-looket! Frøknen og jeg var en tur i H&M i dag, og hun faldt pladask for disse neon-pink sandaler. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om dem: jeg synes de er fede, men ser billige ud. Altså ikke billige på den måde. Men low budget - hvad de jo også er til en pris på 80 kr. Jeg skulle lige lure, præcis hvad det er, der trækker ned: det er simpelthen det, at det (kunstige) læder ikke er gennemfarvet, men at man kan se de hvide indersider. Havde de fixet den lille detalje, havde de jo været top notch. Men som en ekstra lille sommer-ting til lige at springe i er de da for skønne. Og neon rules!

tirsdag den 17. juli 2012

Kig i sommer-kufferten


Sommerferien har endelig indhentet mig - også mentalt. Den står på et minimum af rengøring og "ordneri" og væsentligt nedsat pc-tid. Til gengæld er der mere frisbee og fodbold i haven, cykelture og ro. Og is selvfølgelig!
Jeg ved ikke, om vi har pakket det rette. Indtil videre tegner det til at der er for få lange bukser og tykke trøjer. Her er et lille kig på noget af det:

T-shirts fra Blue Zoo, Bobo Choses og Mini Rodini.
Stjernejeans fra Molo og camouflagebukser fra Serendipity

Tank top fra The Brand, fodboldtrøje og hættetrøje fra Retour.

Badeshorts fra Ej Sikke Lej, ny trøje fra Desigual og regnbue-jeans fra Molo


Langærmet fra Danefæ og neou-gul trøje fra Mala med UV beskyttelse - ikke at behovet for ultra sol-faktor har vist sig endnu!
Blåstribet tee fra Katvig og en snas af grøn tee fra Marmar.
Ternet skjorte fra Molo og smalstribet skjorte fra Blue Zoo, der er købt som sæt med t-shirten.

onsdag den 11. juli 2012

Bobo Choses flytter ind

En ny favorit er flyttet ind. Skønt snit og kraftig kvalitet, der passer til en grå sommer. Det eneste man skal være obs på er, at størrelserne er små. Men ellers er det bare thumbs up og triple-likes til Bobo Choses! 

onsdag den 4. juli 2012

Børnesko på udsalg nu


Øverst: Hummel 263,-, New Balance 273,-, Pinocchio 351,-, Bisgaard 349,-
I midten: Angulus 375,-, Camper 299,-, Converse 271,-, Timberland 280,-
Nederst: Geox 234,-, Petit by Sofie Schnoor 249,-, Bisgaard 299,-, Petit by Sofie Schnoor 399,-

Der er et mylder af skønne børnesko på udsalg lige nu, så hvis du mangler, er det nu, du skal rykke ud!
Jeg har netop bestilt et par af de grønne Hummel-sko efter ønske fra banditten. Det nuværende par fik simpelthen hul på snuderne efter lang tids brug, og så ønskede han sig et nyt par i samme model. Han er typen, der helst bare vil springe i yndlingsskoene hver dag og skal overtales lidt til fx. at tage sandaler på på en solskinsdag.
Frøknen derimod er - som de fleste kvinder - glad for at skifte fodtøj efter vejr, vind og humør. Sandaler, ballerinaer, støvler, sneakers, you name it, hun er til det hele. Så her er det lommesmerter, der gør, at jeg ikke fluks bestiller et læs mere, for de skal nok blive brugt. Gladiatorsandalerne fra Petit by Sofie Schnoor er erhvervet og kan ses i aktion her.
Men selvom vi ikke umiddelbart skal have flere sko inden for dørene lige nu (i bogstaveligste forstand for man kan nærmest ikke komme ind i entreen for bare sko), så har jeg plukket nogle favoritter ud til både dreng og pige. Jeg har især et blødt punkt for ørkenstøvlerne med neon-snører, men desværre fås de ikke længere i bandittens størrelse. New Balance har vi endnu til gode at prøve, men det må jo komme. Camper laver bare generelt skønne ballerinaer, og Timberland kan jeg godt anbefale, hvis man har en større dreng, der gerne vil have en lukket sandal. Her er det nærmest et krav, at alle sko skal være egnet til at indgå i en hurtig fodboldkamp, så jeg har afsøgt markedet grundigt, og Timberland er et af de få mærker, der laver lukkede sandaler i de størrelser.


Skoene er set hos: www.houseofkids.dk, www.kidsshoes.dk og www.spartoo.dk