lørdag den 30. april 2011

Dagens skater look





Jeg var nødt til at følge op på Retour-temaet, så her er styk cool bandit iført en rød hættetrøje, fotograferet igår foran skolen to minutter inden det ringede ind til første time. Skater-cykelhjelmen er fra Ticket to Heaven, fra sidst der var kampagne, og de kunne fås billigt i supermarkederne. Jakken i læder-look er fra Zara. Mørke jeans er fra det gamle Fablefant og skoene er de nye Hummel-sko.
.

torsdag den 28. april 2011

Retour kollektionsprøver

Hvis du ligesom jeg har en dreng - eller for den sags skyld en pige - som er på vej over i en mere sej stil, der bryder med det barnlige, farveglade retro-børnetøj, så synes du måske også om det hollandske mærke Retour Denim de Luxe. Hvis du samtidig er indehaver af et barn, der bruger str. 8 år (eller hvis du vil købe forud, selvfølgelig), så har http://www.kidzshop.dk/ en fast kategori i shoppen, hvor de sælger kollektionsprøver. Udvalget varierer, men pt. har de et fint udbud til rigtig gode priser, bl.a. jeans i flere modeller til 180 kr.
Jeg har kigget rigtig meget, men endnu ikke ladet mig friste - af den simple grund, at jeg synes vi har så mange jeans, at de virkelig skal skille sig ud, for at jeg kan bilde mig selv ind, at vi har behov for endnu et par i den størrelse. Men fristende er det, for jeg er vild med jeans for tiden. De har dog også meget andet end jeans, bl.a. skjorter, hættetrøjer og accesories som bælter og tørklæder. Og derudover er der selvfølgelig den helt nye kollektion og efterårskollektionen, der er på udsalg, og som selvfølgelig findes i andre størrelser. De begynder ved str. 2 år og laver modeller op til 14 år. Så det er bare at gå ombord:-)

fredag den 22. april 2011

Dagens outfit

I eftermiddag har den stået på påske-hygge hos mine forældre og en forsinket fejring af min fødselsdag. Og der har været masser af tid til at lege køkkenleg med kagebagning i mit gamle legehus.
Tøjet er valgt af frøkenen selv, og den her cardigan fra Aya Naya er simpelthen så sød, så jeg er rigtig glad for, at den er godkendt:-) Detaljerne er bare super fine: knappen, de indvævede grønne blomster, blondekanten forneden, rynkeeffekt på skuldrene...
Nederdelen er fra Småfolk med hesteprint - og gule sko fra Petit Schnoor giver lige et ekstra pift, men kom desværre ikke med på dette snap shot. Dem kan man se på mit indlæg fra sidste weekend.
Aya Naya laver udelukkende pigetøj op til str. 12 år - og altid i romantisk stil. Det forhandles flere steder på nettet, men bl.a.http://www.styledelux.com/ har et pænt udvalg af den nyeste kollektion, fx. denne rosa cardigan.

torsdag den 21. april 2011

Påsketilbud hos Milk Copenhagen

Her i vinter forelskede jeg mig totalt i denne uldne sweater, og det er et af de få stykker vintertøj, som jeg slet ikke har fået nok af. Og stilen og den gode kvalitet har gjort mig til fan af Milk. Det er selvfølgelig ikke det hele jeg er lige pjattet med, men især i drengeafdelingen, synes jeg, at de rammer en stil, som passer godt til alderen 6+, og som ikke bliver for sød. Rib-varerne og designet med store tal på maven minder om Milibes. Jeg har også tidligere flashet en lilla tylnederdel herfra, og deres pigekollektion er også en ret god blanding af det yndige og det rå. Og fik jeg sagt, at tøjet er til at betale?:-) Ligesom Pomdelux kører de udelukkende med webbutik og home parties.
Her i Påsken har de sat nogle af varerne i deres forårskollektion ned - man skal gå efter påskeæggene:-) Tilbuddet varer til på mandag den 25.4.

søndag den 17. april 2011

Sæsonens børnesko

Af en eller anden grund er jeg altid for sent ude når det gælder indkøb af sæsonens børnesko. Jeg har ofte handlet i Englebasser på Amagerbrogade, som er en super butik med et lille men godt udvalg og rigtig sød og kompetent betjening. De tager sig altid rigtig god tid til at hjælpe med at finde den helt rigtige sko. Men nu ligger butikken lidt bøvlet for os, så det er ikke altid jeg orker turen med to unger i ulvetimen. Da de var helt små købte jeg som regel også kun et par sko pr. sæson, men nu synes jeg, at de skal have noget at skifte imellem - og der kan så godt være nogle billigere par imellem.

De røde sko er Coops mærke Friends og købt billigt i Kvickly. De er sådan set fine til årstiden, men problemet er, at de er med snører, hvad de jo ikke er så glade for i børnehaven. De sorte lærredssko med røde snørebånd er fra H&M og købt til at øve sig på. Håndelaget mangler stadig, så de duer ikke rigtigt endnu som primære sko. Sandalerne er fra Camper og var for store sidste år, men i år passer de heldigvis perfekt. Det samme er tilfældet med de gule tullesko fra Petit Schnoor og de ternede fra Vans, som ikke nåede med på det første billede. Basketstøvlerne med margueritter fra Molo kommer ikke helt til deres ret - de er bare så fine, men måske en anelse store endnu 
Så som man kan se, er vi ikke helt i hus med det endnu. Begge unger mangler i den grad nogle nemme sko, som også kan bruges når det er køligt. Jeg havde egentlig forelsket mig i et par blå sko med gul stjerne fra Bykier som jeg syntes var cool til banditten. Men da den kræsne frøken ikke fandt noget der faldt i smag er det blevet til disse fra Hummel til ham og et par Kangaroos med blink til hende. Jeg må indrømme at Kangaroos design ikke lige er min smag, men jeg kan godt leve med dem, hvis det skaber fred mellem mor og datter:-) I øvrigt har begge haft Kangaroo støvler denne vinter, og alt andet lige er kvaliteten rigtig fin og de holder sig hele og relativt pæne selv gennem en lang sæson. De nye sko er bestilt hos http://www.smartkids.dk/ og vi afventer levering:-)

onsdag den 13. april 2011

Regn, regn og regn

Det regner i et væk - i København i hvert fald - så man kommer jo ikke uden om at finde regntøjet frem. Jeg har købt dette skønne sæt fra Ej Sikke Lej på lagersalg, og det fik sin debut i dag. Jakken faldt fint i den kræsne frøkens smag, men regnbukserne udløste gråd og tænders gnidsel pga. klikspænderne, som hun synes generer. Ærgerligt, for nu forudser jeg, at hverken de berømte 10 vilde heste, børnehavens pædagoger og da slet ikke forældrene vil kunne få hende i dem. Så det ender nok med, at jeg må ud og prøve at finde et par uden smæk i en neutral farve - nemt bliver det nok ikke...


Men fint er det altså, og dette års variant findes i turkis og lilla. Som man kan se, er det nu med en enkelt stor ugle på ryggen.
Det koster 250 kr. de fleste steder og er her fundet hos http://www.loppenogmusen.dk/, hvor det er sat ned fra 469. Hvis man går efter det lilla, skal man dog være så heldig at have et barn, der bruger str.1-2 år.
Kvaliteten har vi af gode grunde ikke testet endnu, men det virker robust.

mandag den 11. april 2011

Ud med vasketøjet

Åh hvor skønt endelig at kunne hænge vasketøjet ud og blafre i vinden igen! Plejer at tørre det på vrangen, men her er det vendt for fotoets skyld:-)
Ved siden af den skrig-gule Brasilien-fodboldtrøje hænger en striktrøje fra Mini A Ture, der er på vej i vinterhi. Hummel-bukserne er et af mine seneste genbrugs-scoops. Mega-logoet på bagdelen er den detalje, der lige løfter sådan et par jeans op i særklasse, og jeg er bare rigtig rigtig glad for dem:-) Strutskørtet er fra Milk Copenhagen. Blusen er min datters absolutte yndlings-bluse. Den er fra Drappa Dot og rigtig fin med små perler på brystet og blondekant i halsen. Eller den var fin indtil guldfarven blev slidt af og der gik hul på ærmerne:-) Endelig er der Fablefants Ossy-bluse, som er i super kvalitet, men så kraftig i stoffet, at den også skal på vinterpension. Glæder mig helt vildt til at bytte den ud med blafrende sommertøj!

søndag den 10. april 2011

Gode mærker der forsvandt

For et par dage siden faldt jeg over et blog-indlæg fra begyndelsen af 2010, der opremsede nogle mærker, som ikke havde sendt nye kollektioner på gaden. Blev temmelig overrasket, for for et par af mærkernes vedkommende havde jeg slet ikke bemærket at de ikke fandtes mere.
Ok, Fablefant var jeg klar over var gået konkurs, og jeg var med til at rydde det sidste lagersalg. Blusen med skibet er derfra og venter stadig på at komme i brug. Mærket er så siden genopstået i endnu ret begrænset omfang under House of Kids.
Nanoou var også et fint økologisk mærke som pludselig forsvandt fra scenen.
Men at både Schuster og Haugaard og Krista Lynggaard var ude af billedet kom bag på mig. De har ganske vist aldrig været blandt mine favoritmærker - tror faktisk kun vi har ejet hhv. et par leggings og en sommerkjole fra hhv det ene og det andet - men derfor er det nu alligevel lidt vemodigt. Heldigvis kommer der jo nye mærker på banen, som både udfylder tomrummet og måske bidrager med noget helt nyt.

mandag den 4. april 2011

Hvor vigtigt er økomærket?

Hvor vigtigt er det for jer, at børnenes tøj er økologisk? Jeg må blankt indrømme, at jeg har haft svært ved at finde det sted i mig selv, hvor jeg virkelig kunne gå op i det. Forstået på den måde, at jeg da synes det er dejligt, når det er øko-tex mærket, men jeg har endnu ikke fravalgt et stykke tøj, fordi det ikke var det. Men det kan jeg se at andre gør, så nu er jeg i det mindste begyndt at lægge mere mærke til, hvorvidt tøjet er mærket eller ej. Og jeg synes, at jeg støder på det oftere og oftere - og det er jo dejligt. Til min store overraskelse er den nye zip-trøje fra Hummel øko-mærket, selvom den jo ikke er i ren bomuld. Så...! Alt for mange spørgsmål er ubesvarede: hvad betyder det egentlig, når der står øko-tex på tøjet - betyder det bare,som der også står, at det er testet for skadelige stoffer? Og hvad betyder det egentlig, når tøjet ikke er økologisk? Skal man så regne med, at der er skadelige stoffer i som ikke umiddelbart vaskes ud ved 1-2 vaske? Hvad er følgerne på sigt?
Derfor: input modtages gerne! :-)

lørdag den 2. april 2011

Dagens kup

Kom hjem med alle disse skønne sager fra Cph Moda Outlet i Bella Center i dag. Som I kan se er der ikke så meget til børnene imellem, men min søn gik selv tålmodigt med rundt og fandt et sæt undertøj fra Mala og ikke mindst en træningstrøje fra Hummel. Alt hvad der minder om fodbold er sagen! Mit største scoop var nu pudebetrækket fra Ferm til kun 100 kr. Det koster 65 kr at komme ind og fortsætter i morgen 10-16. Elsker det og kunne sagtens bruge en dag mere, men jeg tror min søn synes 3 timer var nok:-)