fredag den 26. oktober 2012

MarMar lagersalg


Jeg beklager, at jeg har været så fraværende fra bloggen. Min computer driller mig ved at slå nettet fra og påstå, at man kan slå det til igen via en knap som ikke findes....!
Men oktober måned har også været en trykkoger af oplevelser og forberedelser. Min bror blev gift, og fluks derefter tog vi til Barcelona på efterårsferie. Vores første rigtig udlandsrejse med børnene. Der kommer billeder af det hele - ikke mindst de bryllupsoutfits, som børnene endte med at have på,


Men lige nu og her vil jeg bare reklamere for MarMars lagersalg, som afholdes på søndag i Vanløse. Jeg fik nogle rigtig fine ting sidste år!


TID
Søndag d. 28. oktober 2012 kl. 13.00-16.00

STED
Tirsbækvej 5, baggården, 2720 Vanløse

BESKRIVELSE
Se mere på
www.marmar.dk

onsdag den 10. oktober 2012

Bryllups-frenzy



Min kære bror og hans søde kæreste skal giftes på lørdag, og jeg er i den forbindelse faret vild i børnenes outfits. Temaet er nemlig indisk og dress coden farverigt. Derfor gik jeg målrettet efter denne mørkegule kjole fra Name It, som jeg ved vil klæde den kræsne frøken rigtig godt. Og jeg strøg ydermere ud og købte lidt tilbehør i hendes yndlingsfarve i Monsoon Accessorize. Men men men...i Moonsoon havde de jo allehånde utroligt smukke festkjoler - også i klare farver - og nu er jeg helt i vildrede med, om en gul bomuldskjole er alt alt for simpel, og om hun skal have noget mere strut?
Den cool bandit ønskede sig pludselig en blazer-jakke, så sådan en hev jeg ned af hylden i Zara, ligesom skoene, som jeg synes bryder pænheden uden at være for hverdagsagtige. Hatten er opfyldelsen af et gammelt ønske. Den fås for kun 70 kr i H&M. Og indenunder det hele? Hmm...måske bare en casual gul t-shirt fra Gro til et par sorte bukser. Hvis jeg da ikke skal forsøge at overtale ham til at springe i sine gule solskinsbukser fra Stella McCartney?
Suk...three days to go...må snart træffe en beslutning...

fredag den 5. oktober 2012

Tre AW12 favoritter

1. Little Remix, 499 kr. // 2. Soft Gallery, 349 kr .// 3. Monamici 179 kr.

Nu kan vi snart ikke trække den længere, før vi for alvor skal til at have givet efterårsgarderoben et service-eftersyn. Jeg har dog besluttet at vente til efter ferien i uge 42, fordi vi skal en tur til Barcelona (juhuuu!) og forventer at få brug for lidt af sommertøjet. Den lille vikinge-pige har derfor for nemheds skyld fået samme frist, og får altså indtil videre lov til at springe omkring i tynde sommerbluser og knæstrømper. Hvilket hun i øvrigt også gjorde sidste år på samme tid.
Men det betyder jo ikke, at jeg ikke allerede har forelsket mig i et par ting fra AW kollektionerne. Fx. er jeg blevet helt pjattet med fjer, og ville gerne selv eje en kjole lig den fra Little Remix. Katte-blusen fra Soft Gallery fangede straks mit blik, da jeg var på en hurtig rekognocerings-tur rundt i Illums børneafdeling, så den skal nok gå hen og blive et must-have. Og endelig håber jeg at kunne overtale den kræsne frøken til at springe i et par liberty-leggings fra svenske Monamici - når knæstrømpetiden nu snart er endegyldigt forbi.


De tre items er set hos hhv. www.kidsofluxury.dk,www.pipsqueak.dk og www.astas.dk