onsdag den 9. marts 2011

Shopping for shorts

Endelig nærmer foråret sig og butikkerne opfordrer til, at man ikke venter for længe med at forsyne sig med shorts. Jeg er altid på jagt efter shorts med fede detaljer, hvilket ikke altid er lige nemt, men på det seneste er jeg blevet fristet af flere.
I år har jeg købt disse sandfarvede fra Gro med hængemås. De er ikke fra denne sæson og kan derfor fås til ca. halv pris. Man kan stadig være heldig på http://www.viable.dk/, hvor jeg fandt disse.

Denim shorts er også et must, allerhelst i flere nuancer og længder. Og der er et hav af fede modeller på markedet. Hvis ikke vi havde  været velforsynede fra sidste sæson med efterfølgende udsalg havde jeg bestemt kunnet købe mig fattig. Denne enkle lyse version fra Scotch Shrunk hører til i den dyre ende og er et mærke jeg ikke kender endnu. Det er fra Holland og laves kun til drenge.



Nova Star er jeg nødt til at slå et slag for endnu engang. Har netop købt denne model i en helt sort udgave, men canouflage versionen er mindst lige så fed. Der er bred elastik i livet, så de er super nemme at komme i. Og stjernen bagpå giver lige det ekstra pift.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar