mandag den 25. juni 2012

Pris til Mini A Ture


Egentlig er det ikke en dugfrisk nyhed, men jeg har først set det nu: Danske Mini A Ture har i maj måned modtaget en pris uddelt af det anerkendte britiske børne-magasin Junior. Som det første danske mærke nogensinde har de modtaget prædikatet "Highly Commended" i kategorien Best International Fashion Brand. Wauw - og tillykke!:-)
Noget af det, der bliver fremhævet ved Mini A Ture er, at de vægter drenge-kollektionen lige så højt som pige-kollektionen, hvilket både forhandlere og kunder er rigtig glade for. Jeg har ikke selv tænkt over det før, men synes, at det er rigtig godt set. Samtidig kunne man jo tilføje, at de er lige dygtige til at lave tøj til babyer og til større børn - og at de kan holde en klassisk stil uden at være farveforskrækkede.

Derudover fik Angulus prisen for bedste fodtøj, og Pale Cloud (som er norsk-svensk) blev kåret som bedste talent.

Men se selv alle prisvinderne her.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar