mandag den 4. juni 2012

Udsalgs-ønsker til banditten

Det er ikke svært at finde en milliard ting, jeg godt kunne få lyst til at købe til den cool bandit. Det meste er luksus-køb, for der er ikke så meget han egentlig behøver. Men faktisk kunne han godt bruge nogle ekstra shorts, da to af hans nye par har vlst sig at være nogle endog meget rummelige størrelse 8 år, der må tilbage på lager igen.
Jeg plejer at gå uden om ternede shorts, da jeg ofte synes, de er lidt for voksne - for ikke at sige gammel-mandsagtige - at se på. Men lige præcis denne farvekombination fra Scotch Shrunk, synes jeg er virkelig fræk. Det samme er t-shirten i lilla med neon statement på brystet, der er af samme mærke. Jeg har snydt lidt, for denim-shortsene fra Tappa nakki og den grønne trøje fra Desigual ligger allerede og venter på mig i GLS pakkeshop og er de første udsalgsindkøb, købt med 40% rabat:-)

Endelig er der et par røde bukser i twister model fra Koin. Vi har et par knickers af denne type, som vi lige har taget i brug og som jeg synes har en rigtig god pasform. Så jeg kunne godt finde på at supplere op med flere af samme slags - fx i denne røde farve, hvis jeg tør:-)
Desigual og Tappa Nakki er fra http://www.smartkidz.dk/

Den lilla t-shirt og de røde bukser har jeg fundet hos www.houseofkids.dk
Og de ternede shorts er fra www.smaahjerter.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar