Billedet viser et udsnit af Malou Barrés smukke og klassiske .design |
Flere og flere børnetøjsmærker forhandles efterhånden kun gennem egen webshop og via homeparties i bedste Tupperware-stil. Et par af mine favoritter er "født" sådan, nemlig Pompdelux og Milk Copenhagen. De har det til fælles, at deres tøj er relativt billigt set i forhold til kvalitet og design, og man kan derfor godt argumentere for, at konceptet er medvirkende til at holde priserne nede, fordi man har skåret mellemledet væk. De seneste par år er der imidlertid også flere af de andre kendte mærker, som har valgt at trække sig ud af alle samarbejder med forhandlere og klare ærterne selv. Det gælder IdaT, Mala, Ugly Duck og Boca Jeans, som er dem, jeg lige kender til. Umiddelbart har jeg ikke lagt mærke til at det har medført lavere priser, men der er også andre grunde til, at designerne vælger denne løsning. De er sårbare overfor forhandlernes konkurser, og siden finanskrisen har mange af de små butikker og webshops været pressede. Det betyder også, har jeg fået fortalt, at forhandlerne bliver mere forsigtige, og derfor kun vil satse på en mindre del af kollektionerne, hvilket ikke er til designernes fordel.
Også mærker som Blingo og Krymmel forhandles udelukkende via dette koncept, men jeg er faktisk ikke klar over om det hele tiden har været tilfældet. Alt andet lige må det også være sværere for små ukendte mærker at slå igennem, når forbrugerne ikke falder over dem, i de butikker hvor de i forvejen handler. Læg for eksempel mærke til disse for mig helt ukendte mærker: Finuur, Malou Barré, Zippit, Filia og Filius og Pekänjo. Det er endnu små kollektioner, men måske er de morgendagens storsællerter:-)
Jep- Blingo, Krymmel og i øvrigt også Boca jeans, er alle "født" efter samme koncept som Pomp de Lux og MilkCph.
SvarSletOk, troede bestemt Boca Jeans var hoppet af - eller hvad man nu skal kalde det - men tak for kommentaren, så blev jeg da det klogere:-)
SvarSlet