torsdag den 16. juni 2011

Blødt punkt for Hjorth


Selvom jeg ikke har skrevet om det før her på bloggen, så har jeg et blødt punkt for det danske mærke H.J.O.R.T.H Copenhagen. Det er særligt deres "minideer" print, som jeg ikke kan få nok af, og da de bliver ved med at forny farvekombinationerne, er der nok at blive fristet af. Eftersom designeren er uddannet tekstildesigner, er der et naturligt fokus på de forskellige print fremfor på nye snit. Også deres hunde/ulve motiv bliver ved med at appellere til mig, så derfor har jeg netop bestilt den fine trøje for neden hos www.smukogsej.dk, der holder udsalg pt. Nu jagter jeg den gul-grønne tylnederdel, som den kræsne frøken så på skolen og straks ønskede sig, så hvis man ser den på tilbud et eller andet sted, bliver jeg glad for et tip. Normalt køber jeg ellers altid tøjet på lagersalg, da Hjorth har base på Amager, og et lagersalgsbesøg derfor næsten altid kan lægges ind på ruten:-) Næste lagersalg er i øvrigt netop blevet annonceret og finder sted på adressen Lindgreens Alle 7, 2300 S.
ONSDAG  22. juni 11-17
TORSDAG 23. juni 10-17
FREDAG  24. juni 10-17
LØRDAG  25. juni 10-13




Ingen kommentarer:

Send en kommentar