onsdag den 14. marts 2012

Statement tees


Øverst: Tumble'n'dry // Munster Kids // No added sugar // Mini & Maximus
Midterst: No added sugar // Zara // No added sugar // Mini & Maximus
Nederst: No added sugar // Zara 
Hvordan har I det med statement tees? Jeg har oparbejdet en svaghed for dem over længere tid - samtidig med at jeg synes, at det er om at finde den hårfine balance mellem sjovt, sødt og opfindsomt - og røvirriterende.
Engelske No Added Sugar er en mester udi finesse efter min mening. Vi havde  "Born to be spoilt - alle major credit cards accepted" til frøknen, da hun var mindre, mens banditten pt. er ejer af "Lock Up your daugthers". Den går lige med nød og næppe an til en 8-årig, selvom han ikke har ry for at være nogen kvindebedårer. Eller måske netop derfor. Og han i øvrigt så temmelig uforstående ud, da jeg prøvede at forklare ham, hvad der stod:-)

Den sorte ærmeløse hættetrøje har lidt miljøpolitisk kant med teksten "The future is mine - dont mess it up" - egentlig ok, selvom jeg ikke synes, at mine unger skal flashe voksne holdninger, de ikke selv kan tage stilling til.
Til gengæld holdt jeg forleden på cykelstien bag ved en mor med et ret lille barn bagpå. På hans cykelhjelm stod der med store bogstaver "Don't be a dick". Helt ærligt - aldrig i livet om der skulle stå DICK på min søns hoved, der sætter jeg grænsen! Hvad så end budskabet var lige dér midt i morgen-myldre-trafikken... 
Pt. overvejer jeg at købe den hvide fra Zara i nederste række med den kryptiske påskrift: "Day marked 68 H TT - 47016 ...never mind". Men jeg falder over nye modeller hele tiden, så jeg er på vej med en opfølgning...don't go away! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar