tirsdag den 28. august 2012

Nyt Norlie-koncept


Fra i morgen åbner Norlies nye webshop, og mærkets nye handelskoncept kan for alvor stå sin prøve. Norlie meldte ud for flere måneder siden, at de (også) vil gå over til homeshopping konceptet med dertil hørende egen webshop. Lidt opsigtsvækkende - i mine øjne - har de varslet, at de samtidig vil sænke priserne med 40% uden at gå på kompromis med kvaliteten. Se det bliver spændende, om det kan holde!
Jeg har selvfølgelig fluks kigget nogle af de nye styles fra vinterkollektionen ud, og priserne er ganske rigtigt til at være med på. Fx. kan man få sættet på billedet til 319 kr. for cardiganen, 139 kr. for t-shirten, 199 kr. for nederdelen og 99 kr. for strømpebukserne.

Jeg har vist kun handlet Norlie på lagersalg, så jeg er ikke helt skarp i de gamle priser, men niveauet var i hvert fald væsentligt højere. Så det skal nok passe med de 40%.
Hvis de så virkelig kan holde kvaliteten, tror jeg det kan blive en kæmpe succes, for de laver nogle skønne ting med den helt rette blanding af fornem elegance og anvendelighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar