fredag den 16. november 2012

Sweat sweat sweat!

Øverst fra venstre: Kulör 300,- // Me Too 200,- // Moonkids 280,- // Hummel 350,- // Danefæ 250,- // Molo 250,-
I midten: Katvig 290,- // Kulör 250,- // Levis 280,- // Mini Rodini 340,- // Mini Rodini 280,- // Urban Rodeo 150,-

Nederst: Gro 400,- // Soft Gallery 350,- // Soft Gallery 399,- // BangBang Cph 420,- // Wheat 290,- // The Brand 350,-

I mange år er jeg gået helt og aldeles uden om sweatbukser, som jeg - for at sige det ligeud - har opfattet som en noget underlødig beklædningsdel. Sådan noget man kun køber som en del af et fritidssæt i Bilka og kun viser sig i inden for hjemmets fire vægge. Men heldigvis kan moden jo ændre sådan nogle forstokkede opfattelser - og lige nu er der sweatbukser overalt i et hav af varianter. Og vel at mærke ikke kun som bløde babybukser, men også til de store gutter (og gutinder, men nu har jeg lige valgt et drengefokus...).
Vi har kastet os ud i camouflage-varianten fra sidste år af Soft Gallerys buks med knapper foran og en baggy model fra Milk Cph, som minder lidt om den ensfarvede Mini Rodini. Og jeg synes det ser super sejt ud, samtidig med at det er behageligt at have på. Faktisk er der dømt sweatbukser hver torsdag, fordi det er ungernes idrætsdag, og de så selv må bestemme, om de vil skifte, hvis de har noget på, som man kan bevæge sig i.
Vi skal helt sikkert have et par eller to mere, når udsalget kommer. Og så kunne det godt blive de helt enkle, lysegrå med stjernebånd fra Molo eller dem fra Katvig, jeg vil prøve at gå efter. Eller måske Urban Rodeo (som allerede er sat ned fra 230 kr), eller The Brand, eller Levis, eller...der er jo vitterligt nok at vælge imellem:-) Den må godt vare ved lidt endnu, den trend...


Modellerne er set hos www.houseofkids.dk, www.smartkids.dk, www.smaahjerter.dk og www.urbanrodeo.dk

2 kommentarer:

  1. Sikke mange fede bukser, jeg tænker at den 3. sidste nemt kan kopieres med en gang isoli og piping :)

    SvarSlet
  2. Hej Binemor, det lyder spændende! Jeg er desværre ikke selv særligt handy med nål og tråd og ærger mig nu over, at jeg ikke var mere på dupperne i håndarbejdstimerne:-) Men jeg vil rigtig gerne se resultatet, hvis du producerer sådan et par:-)

    SvarSlet