torsdag den 22. november 2012

Etnisk inspireret look of the day



Det var egentlig ikke fordi, det var tilsigtet, men den kræsne frøken kom afsted i skole sådan her i går, og da jeg så hende på trappen på vej hjem igen, slog det mig pludselig, at hun da var kommet til at se lidt eksotisk ud. Altså med syv små fletninger og mønstret poncho. Fletningerne kom i aftenen før med det formål at lave bølger i håret. Men så kom vi til at snakke om en afrikansk-udseende pige, vi havde set i S-toget, som havde rigtig mange af de små fletninger og kulørte perler for enden af dem alle sammen. "Åhhh, hun var bare så flot" - og så fik de syv små fletninger lov at blive:-)
Ponchoen fra H&M bliver brugt rigtig meget, hvilket skyldes, at frøknen pt. ikke gider sin vinterjakke fra Molo (og fred være med det, den kører på sin tredje sæson). Og med de milde temperaturer, vi har for tiden, er det også varmt nok til hende med den uldne poncho uden på sommerjakken fra Mini Nümph, og det ser efter min mening også rigtig fint ud.

Ponchoen er i øvrigt på tilbud nu til kun 99 kr. Du finder den her.
Skørt og leggings er ældre modeller fra hhv. Milk Copenhagen og Ej Sikke Lej og støvlerne er fra Primigi.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar