onsdag den 18. maj 2011

Cardigans: billigere alternativer

Når det gælder mode er mine holdninger åbenbart ikke mere faste, end at jeg kan skifte fra not til hot, på noget der nærmer sig et splitsekund:-) Så morfar eller ej; umiddelbart efter at have skrevet mit indlæg om cardigans til drenge, gik jeg i krig med at finde lidt billigere alternativer til dem, jeg præsenterede sidst. De skal ned i 200 kroners-klassen før jeg synes, jeg kan være med. Og det er ikke voldsomt overvældende, hvad jeg har fundet, men noget er der da derude:


Name It har et par udgaver, der i pris ligger på 160-180 kr. Den mest spændende er denne mørke version med lidt friske striber i, men der findes også et par grå varianter.







Hos www.funkylittlemonkey.dk har jeg fundet denne Koin cardigan nedsat fra 400 til kun 160 kr. Forleden kostede den faktisk 200, men den ser ud til at gå ned i pris efterhånden som det svinder i størrelserne.







Jeg var stærkt fristet af den frække kombination af grøn og lilla og var på nippet til at købe den, da jeg tænkte, at jeg hellere først måtte sondere terrænet på Trendsales og i stedet faldt over denne fine sag fra D-Xel til kun 135 kr. inkl. forsendelse. Og siden den cool bandit elsker gul, faldt valget ud til fordel for denne.





Og endelig er der super luksus trøjen fra Vingino fundet til under halv pris (sat ned fra 550 kr til 220 kr) hos www.houseofkids.dk, som signalerer private school og baseball på samme tid. Hvis cardigans til drenge viser sig at slå an herhjemme, så skal den i indkøbskurven! Men nu tester vi konceptet med D-Xel, og ser om morfar-effekten overskygges af trendiness:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar