torsdag den 5. maj 2011

Haremsbukser til drenge?


Her til morgen sad jeg og bladrede i det seneste nummer af Vores Børn Junior, hvor de har en mode-reportage med overskriften "Bryd tøjvanerne". En af hensigterne bag den udmærkede reportage er at finde alternativer til drenge i jeans og t-shirt. I sig selv et godt udgangspunkt. De blander farverne, så det hele ikke matcher og laver lag-på-lag med fx en blå t-shirt med en gul/hvid-stribet langærmet inden under - og sætter et par grønstribede sokker til.Men på et af deres fotos - som jeg desværre ikke kan vise jer (men jeg har fundet et der ligner hos http://www.zikzakzebra.dk/) - er modellen iført disse haremsbukser fra Milibe. Ikke bare et par baggy bukser med lidt hængerøv men deciderede pludderbukser. Hvad siger I? Ville I vælge sådan et par til jeres drenge?
 
Jo mere jeg sidder og kigger på det, jo mere cool synes jeg det ser ud og jo mere ok, synes jeg det bliver. Og alligevel er jeg dog så stok-konservativ, at jeg end ikke er i nærheden af at købe et par. Jeg synes modellen ser sej ud - men jeg kan ikke rigtig forestille mig looket in real life. Og her spiller det helt sikkert også ind, at jeg ikke synes jeg har set andre med sådan et par i skolen. Så så meget for at skille sig ud via påklædningen! Det kræver mod at være på forkant med moden!
(jeg har i øvrigt lige bestilt sweatshirten med 4-tallet på tilbud - den er ligesom lidt mere gangbar:-))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar