Man taler så meget om, hvor besværligt det er med vintertøj; alle de huer og vanter der skal holdes styr på, og flyverdragten der skal bøvles af og på. Og det er da også meget nemmere at komme ud ad døren i sommerhalvåret. Men man glemmer måske også lidt, at der nok samlet set er mere arbejde forbundet med at holde tøjet rent og pænt om sommeren. For børnenes tøj bliver altså bare mere snavset, når de ikke er pakket ind i flyverdragt fra top til tå, og jeg bruger generelt en del tid på pletfjerning - især om sommeren.
Jeg vil derfor lige anbefale jer produkterne fra Texcare, som jeg selv har fået anbefalet. Jeg har lidt svært ved at vurdere effekten sammenlignet med almindeligt opvaskemiddel (man ved jo aldrig om pletten var gået af alligevel med en gang sulfo:-)), men bortset fra nogle virkelig stride mørke pletter på hvid baggrund, så har jeg gode erfaringer med pletfjerneren fra Texcare. Det kræver en del tid at gennemgå tøjet og smøre det ind, men resultatet gør det umagen værd. Efter at have smurt pletfjerner på lægger jeg tøjet i en plastikpose, som regel et døgns tid. Som med alle andre pletfjernere skal det på, mens pletten er frisk - men det er altså også lykkedes mig at få gamle pletter fjernet næsten helt med Texcare.
Samtidig er jeg også begyndt at bruge deres cottonwash vaskepulver, som hævder at genoprette farverne på forvasket tøj, og jeg synes faktisk, at det har hjulpet på fx. vores Småfolk-bluser, der har ry for at blive noget matte i farverne. Til gengæld synes jeg ikke, at det for alvor kan bevare de sorte farver, så her vil jeg være varsom med en anbefaling - hvor meget psykologi spiller der mon også ind?:-) Cottonwash koster en bondegård, men man skal til gengæld også kun bruges i små mængder, og da det også er allergi- og miljøvenligt, så får det et plus på den konto også. Men læs mere på www.texcare.dk og test det evt. selv - og vend gerne tilbage med din mening!:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar