søndag den 3. juli 2011

Kig i kufferten del 2

Så er far og børn draget i forvejen i går i øsende regnvejr, og det blev som sædvanlig en hæsblæsende tour de force at få lastet bilen og komme afsted til tiden. Og de har da også glemt nogle ikke helt uvæsentlige ting, som fx en dyne og et par sko (som lå ude i regnen og derfor selvfølgelig var våde da de skulle på). Men derudover et det mest nogle småting, som jeg kan tage med, når jeg følger efter. Tøjet er i hvert fald pakket, så her er kig i kufferten del 2:


Det er altid lidt vanskeligere med pigetøjet. Dels risikerer man jo, at den kræsne frøken modsætter sig det meste, men bortset fra det så designes tøjet også i langt flere mønstre og varierende farvenuancer, hvilket gør, at man ikke bare kan sætte det hele sammen og få et godt resultat, som man ofte kan med drengetøjet. Tidligere tænkte jeg ofte i sæt, når vi tog på ferie, men da der ikke er andre end mig, der holder sig til den for-programmerede sammensætning, har jeg opgivet det:-) Så præcis hvordan de her dele skal kombineres i praksis (endda med evt. leggings!) ved jeg ikke endnu.
Men der er i hvert fald en lilla langærmet fra Hjorth og en rød Hollys kløverbluse, lilla tee fra Italy Kids, Katvig mini-æble tee og super let og luftig bluse i sort og hvid fra Pompelux. Jeg har taget en enkelt undertrøje/stroptop fra Pompdelux med og to cardigans i hhv. creme og rød fra Name It og Minymo til at smække over. De tre nederdele er fra venstre til højre: Pompdelux, Småfolk og Small Wings. Og så er der jo heldigvis kjolerne, der er lidt lettere at håndtere: blå og hvidstribet fra Louie Louis, stropkjole fra Pompdelux, Minx kjole med sommerfugle (populær gave fra Mormor) og endelig en Hjorth frotté-kjole.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar