lørdag den 1. oktober 2011
Lagersalgsfangst
Det har været en indbringende start på weekenden - sådan rent tøjmæssigt set:-) Jeg har været på Ej Sikke Lejs lagersalg i de nye lokaler i Nordhavnen, og selvom ungerne efterhånden er så store, at jeg sorterer det allermest retro-agtige fra, så var der stadig en del at komme efter. Jeg tror, det er allerførste gang, jeg har fået fat i sengetøj på et lagersalg, og vi har virkelig manglet et enkeltsæt i voksenstørrelse, der går an til en dreng. Så det var et scoop selvom jeg stadig måtte slippe 250 kr. De hvide gamasher/natbukser er købt primært for at have noget, hvis der skal laves teater eller lignenede på skolen, og der skal stilles med en neutral "inderdragt" til et kostyme. Der kom vi i bekneb sidste år, fordi hvidt tøj er nærmest umuligt at opdrive om vinteren. Den blåstribede trøje er i frotté, hvilket jeg synes er fint at have om vinteren. T-shirten og undertøjet med skildvagtener synes jeg er super sødt uden at være alt for babyagtigt. Derudover er der en enketl helt ensfarved sort bluse til 40 kr. og en enkelt sommerkjole til den kræsne frøken.
Jeg kunne godt ønske, at jeg havde haft en baby at købe ind til, for så havde der været endnu mere at kaste sig over - men så var jeg jo også blevet endnu fattigere:-)
Man kan nå at kigge derud i morgen og på mandag og i Aarhus næste weekend. Se invitationen her.
Etiketter:
Ej Sikke Lej,
lagersalg
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sikke nogle gode køb :)og ej sikke lej frotte er altså bare så lækkert :)
SvarSletHelt enig. Vi har allerede en anden frotte-bluse i andre farver som er blevet flittigt brugt:-) Og gode køb kan man jo leve højt på længe:-)
SvarSlet