søndag den 8. april 2012

Mens solen skinnede





 

Inden det begyndte at sne, som om vejret troede, at det var den 24. december, havde vi nogle dejlige solskinsdage, som vi næsten fik udnyttet maksimalt. Blandt andet fik vi gået nogle dejlige ture - som er det mor og søn forstår ved at få mest muligt ud af det gode vejr. Far og datter er mere magelige og vil hellere lumre inde eller trille en tur i bilen. Men hårdt pressede plejer de at gå med:-) Og fornøjelsen ved at slænge sig på sofaen med en kop kaffe og en chokoladebolle fra bager Thorsen, er nu engang større, hvis man lige har rørt sig lidt og er blæst godt igennem.
Den smukkeste dag af dem alle fik vi selvfølgelig i dag, hvor der skulle pakkes og gøres rent. Sådan er det jo altid, så hvis der findes en slags Murphys lov for ferier, må det være, at afrejsedagen altid er den med det bedste vejr:-)

Hættesweat: Vingino // Bukser: Phister og Philina // Sko: Hummel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar