onsdag den 1. februar 2012

(Fødsels-) dagens outfit



En stolt og glad frøken har fejret sin 6-års fødselsdag med hele børnehaven i dag. Selv er jeg bare busted efter to børnefødseldage på en uge og orker ikke at røre mere bolledej eller poppe flere popcorn. Og jeg skriger hvis nogen nævner ordet skattejagt! Selvom jeg lige så godt ærligt kan indrømme, at vi skippede jagten - og for den sags skyld alle andre aktiviteter - i dag. Pædagogerne var glade, børnene sikkert (næsten) ligeglade - men moren skal da ikke snydes for den dårlige samvittighed.
Dagens outfit - leopardkjolen fra Popupshop - har jeg jo vist frem før her på bloggen, men nu gør jeg det igen, for den er helt klart førstevalg i garderoben, og vi elsker den begge to, frøknen og jeg. Og lige om lidt er den både for varm og for kort og på vej videre, hvis der er noget tilbage af den.
Den fås i øvrigt stadig på udsalg flere steder, bl.a. hos Pipsqueak og Lillefigaro.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar