fredag den 11. maj 2012

Badedragt - til strand eller svømmehal?

Øverst:Ej Sikke Lej & Danefæ
Nederst: Hummel & Popupshop


Måske er det kun mig, der synes, at der er forskel på, hvilke badedragter der egner sig til at tage på til en strandtur, og hvilke der passer til en tur i svømmehallen? Eller det vil sige - jeg synes, at meget nuttede, printede eller Hawai-agtige modeller er no go, når man skal i svømmehallen. Her skal dragten være bare en lille smule sporty. Men måske er det bare en fiks ide, jeg har fået :-)
Den kræsne frøken skal i hvert fald snart have ny badedragt, så jeg er ved at afsøge markedet og har fundet fire modeller frem. Egentlig er jeg lidt forfalden til den med hestene fra Popupshop. Men da frøknen netop er begyndt i skole og fra nu af skal have svømmeundervisning én gang om ugen, synes jeg, at det er den sporty version, jeg skal gå efter.
Pt. har hun en dragt fra Ej Sikke Lej i næsten samme farve som på billedet, men med et lidt andet nutty print, og den kan jeg godt anbefale. Jeg er dog ikke så vild med flæserne, de har sat på denne model.
Så lige nu går overvejelserne på enten Hummel med de fine pile ned ad ryggen eller Danefæ, som er sådan lidt all round. Og på om jeg tør spørge hende selv...:-)

Både Ej Sikke Lej, Danefæ og Hummel fås hos www.houseofkids.dk
Popupshop fås hos www.pipsqueak.dk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar