torsdag den 3. maj 2012

Første skoledag




En stolt og glad frøken har haft sin første skoledag i mandags. Det lyder måske som noget jeg finder på, men da det er en privat lilleskole, hun er startet på, har de stor frihed til at gøre tingene på deres egen måde. Og fra og med i år har de besluttet at omlægge skoleåret, så alle skift mellem klasser sker i perioden mellem påske og første maj. Klassen er heller ikke en helt almindelig klasse påhæftet bogstavet a,b,c eller x,y,z - men "hjemmegruppe R". Helt naturligt når man står i det - men lyder noget langhåret, når man skal forklare det til udenforstående:-)
Vi er ret begejstrede for skolen og har altså nu to glade poder installeret i hhv. 0. og 2. klasse. Selv er jeg stadig ret meget oppe at køre over skolestarten og skal lige vænne mig til forandringen (det er jeg ikke ret god til). Må nok konstatere, at det er mig, der tager mest på vej over alle de nye mennesker, jeg skal lære at kende og er bekymret for, om hun nu kommer godt fra start. Frøknen derimod går hjemmevant rundt og er modnet helt vildt på de bare tre dage.
Så hey - vent lige på mig, ikk!:-)

Jakke: Mini Nümph // Kjole: Ej Sikke Lej // Strømpebukser: Friends // Støvler: Petit by Sofie Schnoor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar