tirsdag den 15. maj 2012

Livet som soccer mom






Hele weekenden har budt på DBU's fodboldskole, og jeg har aftjent min værnepligt som soccer mom. Startskuddet lød sent fredag eftermiddag - og familiestemningen var pænt i bund. Fodboldspilleren gad simpelthen ikke, og lillesøsteren gad endnu mindre tage med og se på. Og moren fortrød bitterligt at have sagt ja til projektet og betalingen på de 500 kr. Især ved udsigten til ekstremt dårligt vejr - og en far der selvfølgelig skulle på arbejde.
Men altså, afsted kom vi, og det var godt vi gjorde, for det endte med at blive en rigtig god weekend. Spillelysten kom frem igen. Lillesøsteren blev afsat til en veninde. Og selvom det ikke lykkedes at overtale faren til at pjække fra arbejde, så kunne jeg bedre overskue at fryse mig igennem en iskold og stormende vinterdag i maj med målmandstræning og indersideafleveringer ad libitum, når der ikke samtidig skulle hives og trækkes i uvillige børn.
Det skal retfærdigvis siges, at vejret var helt i top søndag, og stemningen derfor steg støt hele vejen:)

Fodboldoutfit: Windbreaker: Hummel // Shorts og sko: Adidas // Hue: Hugin og Mugin // Målmandshandsker og strømper: Select // Gamasher: Name It


Ingen kommentarer:

Send en kommentar