torsdag den 4. august 2011
Min messe-debut
Jeg kan lige så godt begynde med at indrømme, at det var en overvældende oplevelse for mig at besøge min første børnetøjs-messe:-) Ikke fordi det var hektisk eller selvhøjtideligt, som jeg måske nok havde forventet, for det var det så langt fra. Stemningen var rolig og afslappet og der var relativt få besøgende. Men jeg er jo en novice i Fashion-land, så jeg måtte alligvel tage nogle dybe indåndinger og bruge lidt tid på at akklimatisere mig:-)
Heldigvis havde jeg det meste af eftermiddagen til at ose rundt, og jeg endte med at få nogle rigtig hyggelige og informative samtaler med flere designere og bagmænd. Jeg blev særligt fanget af flere svenske mærker, som jeg syntes præsenterede noget rigtig fint, og af historien bag det fremstormende danske brand AlbaBabY, og de søde piger, der står bag det. Da jeg først havde orienteret mig, gik jeg ret målrettet efter de mærker, jeg ikke kendte, i stedet for at bruge tid på Småfolks og Katvigs SS12 kollektioner. Jeg savnede lidt noget "action" i form af et modeshow eller en af de photo shoots og små coaching sessions, som der var lagt op til, men som ikke rigtig udfoldede sig.
Til gengæld er tasken fuld af look books, visitkort og magasiner, så der bliver nok at tage fat på de kommende dage. Og hovedet blev mindst lige så fuldt, så min messe-debut endte med to panodil og et kvarter på langs:-)
Etiketter:
AlbaBabY,
CPH Kids Fashion Fair
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar